dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Også Lyngby-Taarbæk dropper nu DK-Pleje

Tredje kommune opsiger samarbejdet med hjemmeplejefirma med rod i arbejdsforhold og service
16. AUG 2016 7.07

LYNGBY-TAARBÆK: Lyngby-Taarbæk Kommune og DK-Pleje er blevet enige om at stoppe det videre samarbejde. Beslutningen kommer efter to kontraktlige brud, oplyser kommunen. Også i Brøndby og Høje-Taastrup er kontrakterne med firmaet blevet sagt op efter problemer i samarbejdet, mens firmaet stadig leverer hjemmehjælp i Gentofte, Gladsaxe og Herlev.

- Vi finder det vanskeligt fortsat at have et tillidsfuldt samarbejde med DK-Pleje efter de kritisable forhold, vi har oplevet. Vi har derfor været i dialog med DK-Pleje, og vi er nu enige om, at samarbejdet ophører med udgangen af august, siger formand for Social- og Sundhedsudvalget Bodil Kornbek (S).

- DK-Pleje takker for samarbejdet med Lyngby-Taarbæk Kommune igennem de sidste fire år. DK-Pleje er meget ked af, at samarbejdet ophører. DK Pleje håber at kunne genoptage samarbejdet på et senere tidspunkt, siger direktør for DK-Pleje Benjamin Ait.

FOA har varslet sympatikonflikt mod DK-Pleje på baggrund af for lave tillæg, ingen pension og afvisning af at tegne en overenskomst. 

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.